Jon K. Lange, Red Barnet pointerer, at der er forskel på, hvordan casen skal håndteres alt efter om personen ofte kommer med hårde og grimme udbrud eller om det er et enkelttilfælde.

Enkelttilfælde/første gang det sker
Kommenter på, at sådan snakker vi ikke på Ultra og slet beskeden. Eventuelt slette og begrunde i personlig besked, hvis muligt. Ellers offentligt ud fra Peter Plys metoden.
1) vi sletter kommentarer som dem her (begrundelse lavet i Ultra sprog), da det ikke er sådan vi skriver til hinanden her på ultra.
2) nu sletter vi de hårde beskeder og håber du vil diskutere i stedet.
3) vi har nu slettet kommentarerne, da de var lidt for hårde og ikke passer til den måde vi taler til hinanden på her på ultra.
Den samme person fortsætter med sådanne udbrud i tråden
Hvis det fortsætter med at denne person kommer med sådanne udbrud, så skal I kigge på om det er en reel profil eller om det er en såkaldt troll profil (hvor der kun er negativt indhold).
1) Hvis det er en reel profil, så skal I skrive til barnet, at I ikke vil have sådan en tone og advare om, at hvis det sker igen, så kan han/hun blive udelukket. Det er vigtigt ikke at virke for ekskluderende, men opfordre til, at der tales pænt for I vil hellere end gerne, at hun/han er en del af fællesskabet.
2) Hvis det er en Troll profil – så luk profilen.
Den samme person fortsætter over tid i flere forskellige tråde med vredesudbrud
Hvis personen bliver ved og ved og ved.
1) Skriv, at personen har fået chancen, men at personen ikke tog den.
2) Skriv, at de bliver udelukket et par uger og at de så kan skrive til os igen om par uger, hvis de ønsker at blive lukket ind igen.
De får altså en chance for at forbedre sig og komme tilbage – men mærker, at der er konsekvenser i at opføre sig på den måde.
