Tvivl vil der være hele tiden

I arbejder med menneskelige relationer og tvivlen om, om det var rigtigt, hvad I gjorde vil altid være der.

Bliv ved med at være gode til at skrive til hinanden, hvis der kommer noget. Og tøv aldrig med at tage fat i Rolf.

I er også velkomne til at ringe til Red Barnet, hvis I vil vide om I nu håndterede en situation på den bedst mulige måde.

Det er ok at erkende fejl

Der kan ikke være knivskarpe svar på, hvornår verden er sort og hvid. Derfor er det som moderator ofte en personlig afvejning der gør, at man ender med at gøre det ene eller andet.

Eksempelvis, så kan det være svært at vurdere om det barn der skriver bare gerne vil ses og høres, eller om der ligger noget reelt bagved.

Det er to vidt forskellige situationer og kræver derfor også hver deres svar.

Nogen gange er det først i den reaktion man får tilbage på sit svar til barnet, at man rent faktisk ser, hvad man skulle have gjort. Her er det okay at erkende at man tog fejl…”Jeg troede, at det handlede om… nu kan jeg se…” og så tage det i et andet spor.